Meyton elektronisk markerings-anlæg

Vi har fået det nyeste elektroniske markerings-anlæg fra Meyton, som bl.a benyttes til VM og De Tyske mesterskaber, så tiden med papskiver er ovre i Frederikssund.

Om vinteren træner vi på 10 og 15 meter på vores bane på Marienlystskolen, Odinsvej 4F (bag svømmehallen).

Vi skyder med både kaliber .22 og 4,5mm luftriffel.

Om sommeren foregår træningen på 50 meter på vores bane på Strandvangen 13, her skyder vi kun med kaliber .22 riffel.

Rifler og andet udstyr

De cal .22 rifler som vi anvender er Anschütz Model 1903 og 1907 eller Feinwerkbau Model 2700.

Alle 3 modeller er stabile foreningsrifler som er gode at starte op på.

Luftriflerne som foreningen råder over er Feinwerkbau Model 800, samt et par enkelte Anschütz.

Mange skytter vælger at anskaffe deres egen riffel efter lidt tid, da man derved har langt større mulighed for at få den tilpasset som man gerne vil have den.

Foreningen har skyttejakker, handsker og remme m.m. som du kan låne.

Når først du er godt i gang er det en god ide at anskaffe sig personligt udstyr, hvilket kan gøres for en rimelig pris.